• Mongolsk knoglespil i håndlavet æske i filtet uld
    Mongolsk knoglespil i håndlavet æske i filtet uld

Mongolsk knoglespil i håndlavet æske i filtet uld

99,00 DKK

Mongolerne er et nøjsomt folkefærd, som lever bæredygtigt og i tæt kontakt med naturen, og knoglespillet her er et meget godt eksempel på dette. Når de slagter et får, bliver alle dele af dyret brugt, inkl. knoglerne.

I dette spil er det rensede fåreknogler (fodrodsknoglen), der er brugt. De er en del af et spil, som de kalder 'Durvun Berh'. Et spil, som er godt til de kolde vinteraftener i 'geren', hvor de kan sidde og hygge sig i varmen med lidt sjov og ballade.

Knoglens 4 sider symboliserer henholdsvis en kamel, en hest, et får og en ged. Man kan være 2-6 spillere, og man tager på skift alle 4 knogler, ryster og kaster dem. Pointene tælles sammen efter et skema, som følger med, og den spiller, der først når 100 point har vundet. Tre 'kameler' og en 'ged' giver f.eks. 15 point.

Derudover følger der også et lille skema på engelsk, hvor du kan bruge spillet til at forudsige noget om fremtiden. Det kan jo være både godt og meget praktisk, hvis der er noget, som man er i tvivl om mht. hvilke beslutninger, man skal træffe.

Spillet kommer i en fin lille æske med låg i filtet uld med underlag, der med sine indfarvede mønstre forestiller de mongolske nomaders traditionelle runde og kuppelformede telt, geren (på dansk en jurte). En ger består af filt overtrukket med hvidt lærredsstof og bundet med tov af hestehår. Om vinteren er de varme, mens de om sommeren er kølige at opholde sig i.

Spillet er relateret til vores særudstilling med titlen 'På Djengis Kahns stepper', som åbnede her d. 7. juni 2019.

Læs mere
Luk tekst
-
+
Indgravering tekst

Detaljer

Lager statusPå lager
Varenummer: 37551
Periode: Nyere tid
Materiale: Filtet uld, fårerodsknogler

Levering

Efter bestilling, modtager du en bekræftelse via mail. Ordren behandles senest 3 hverdage fra modtagelse. Ved køb over 800 kr. betaler vi forsendelsen i DK. Bemærk at der kan gå 5-7 hverdage fra afsendelse til modtagelse af Quick-breve. OBS! Ved afhentning i Museumsbutikken: Du skal være opmærksom på, at du først kan afhente din ordre, når du modtager en e-mail fra os herom, ikke før. Den vil fortælle dig, at nu er dine varer kommet og er klar til afhentning i butikken. Og husk at der altid er gratis adgang til Museumsbutikken.